Lev et autentisk liv

Lev et autentisk liv

Et autentisk liv? Er det ikke noget for hippier i Goa, eller noget noget fra tresserne? Nej!! det er det ikke – men betegnelsen kan godt lyde lidt alternativ for mange.

Hvad betyder det at leve et autentisk liv egentligt? Man kan også kalde det at leve et liv i balance. Her er der nogen forslag.

Kend dit livsformål

Vandrer du gennem dit liv uden formål, og plan og håber på at finde lykken, sundhed, og fremgang? Find ud af hvad dit livsformål er, og lav din egen formålserklæring. Akkurat som mange firmaer har det – Eller burde have. Det skal ikke være et mål, men mere en overordnet vision med dit liv.
På den måde har du altid et godt kompas som du kan bruge når du bliver stillet overfor nye valgmuligheder. Fører denne mulighed mig imod eller væk fra mit livsformål. Derved bliver det også meget lettere at opstille ens mål.

 

Kend dine værdier

Hvad ligger du mest vægt på? Lav en top 5 eller top10 liste over dine peronlige værdier. Det kan være sikkerhed, tryghed, frihed, familie, personlig eller åndelig udvikling eller noget helt andet.
Hvis du allerede har nogle mål i livet, hvor godt passer de så med dit livsformål og dine værdier.
Passer de ikke godt, ås vil jeg anbefale dig at revidere målene, for ellers bliver de svære at opnå.

 

Kend dine behov

Uopfyldte behov afholder dig fra at kunne leve et autentisk liv. Tag vare på dig selv. Har du et stort behov for at blive anerkendt, elsket, at have ret, at have kontrol? Lav en liste over dine behov, og sørg for at de bliver opfyldt.

Kend dine passioner

Fremelsk de ting der får dit hjerte til at synge. Lige meget hvad det er, så gør det noget mere.

Lev indefra og ud

Kobl dig på din indre visdom ved jævnligt at sidde i stilhed. Vær i naturen, og lad din underbevidsthed komme til orde. Hvis ens hoved er fyldt med al den larm vi til dagligt har, så kan du slet ikke høre dit indre. Vores allerstørste kreativitet kommer frem når vi ikke tænker. Jeg kalder det ”stilsomhed”.

Anerkend dine styrker

Hvad er dine positive træk? Hvilke specielle talenter har du? Nævn tre, og hvis du kører fast, så spørg dine nærmeste med at finde dem. Er du vittig, god med dine hænder, kreativ, analytisk? Find måder hvorpå du kan udtrykke dit autentiske jeg gennem dine styrker.

Giv dig tid til at lege


Giv dig selv mulighed for at lade op med at gøre det du elsker, eller ved at gøre ingenting.

Vær opmærksom på din indre snak 

Vi kører alle sammen en plade inde i vort hoved, og hvis man kunne brænde den ud på en CD og spille den for andre, så ville det nok blive verdens mest trivielle CD. Vi siger det samme og det samme til os selv hele tiden. Blokerer du for dit potentiale?
Tjek dine tanker når du vågner i morgen. Er de støttende, opmuntrende, og positive?

Vær opmærksom på alle de negative beskeder du giver dig selv. Få fat i dem, og sørg for at ændre dem til positive beskeder.
Her kan jeg ikke lave være med at henlede opmærksomheden på Energi Psykologien som er et unikt værktøj til at komme af med alle disse negative tanker. Det fjerner også let ens barrierer. Teknikken er let at lære, og mit kursus i Energi Psykologi giver dig masser af tips.

Omgiv dig af inspiration

Før en succes journal. Nedskriv dine fire eller fem største styrker, og sæt dem hvor du kan se dem. Væn dig til at se de positive sider af livet, lige meget hvordan det går. Man kan altid finde noget positivt. Sæt det mål at du vil finde tre, eller fem positive ting hver dag, eller måske hver uge. Det lyder måske banalt, men det vænner en til at se det positive i ens liv. Det viser kliniske forsøg.

Strategier til dig der har travlt

Strategier til dig der har travlt

Er din tidsplan allerede tætpakket med ting du skal gøre, aktiviteter, forpligtelser, og møder du skal til? Dette arbejdsniveau bliver mere og mere normalt. Rent faktisk, så er vi – på trods af alle de tidsbesparende/effektiviserende hjælpemidler vi har – mere travle nu, end for år tilbage hvor vi ikke var så effektive med vores tidsforbrug.

Mens mange mennesker siger de gerne ville have mindre travlt, så er det meget ofte svært at føre det ud i livet. Hvordan skal vi skære ned på vores travle tidsplan? Alt er jo vigtigt – ikke sandt?

Her er der nogle coaching tips til dig, når du skal skære lidt i dit tidsskema.

Kom i kontakt med dine værdier

Det er en meget populær coaching øvelse – netop fordi den er så effektiv.

Lav en liste over dine kerneværdier. Hvad er de? Det er de ting der betyder allermest for dig, i dette liv. Mange nævner familie, helbred, frihed, integritet, lykke, og så videre. Du kan også kalde disse ting dit livsformål.

Kig derefter på de ting du har på dit tidsskema.

Hold hver eneste punkt på dit skema op, mod din liste af værdier. Tænk over om dette punkt på din tidsplan, fører dig hen imod disse kerneværdier – eller om den fører dig væk fra dem?
Overvej om du kan fjerne de ting der ikke er på linje med dine kerneværdier.

Visualisér det du ønsker

Her er en anden metode, som handler om at tiltrække det du ønsker – også kaldet loven om tiltrækning, som jeg skrev om i en tidligere artikel. Denne metode er også meget effektiv.
Forestil dig det liv du gerne vil leve. Forestil dig det i detaljer, og fokuser på dine ønsker og kerneværdier. Tænk over hvad du ønsker og ikke hvad du ikke ønsker.
Du ved – det er bedre at tænke dig hen imod noget, frem for at ønske dig væk fra noget. Derved fokuserer du på det positive og det er jo det du fokuserer på der vokser, og som du får mere af. Du siger måske det er for meget wooo-wooo, men det er rent faktisk basal psykologi. Elite sportsfolk bruger det hele tiden i deres træning.

Skab et billede der både virker realistisk for dig, men også tiltrækkende. Ikke noget der er alt for ”far out” men alligevel noget der ligger så langt ude, at du lige skal strække dig lidt for at nå det.
Det skal ikke være for let, men heller ikke så svært, at din underbevidsthed siger ”det opnår jeg aldrig”.

Kig på din liste af aktiviteter igen. Prøv at eliminere de ting der ikke hjælper dig med at opnå den vision du lige har lavet. Prøv i stedet at gøre en, eller flere ting – store eller små – der fører dig i retning af opfyldelsen af din vision. En ting om dagen, bliver jo til ca. 30 om måneden, og 365 om året. Ikke så lidt skridt på vejen mod dit drømmeliv – vel?

Nøglen her er at fastholde visionen om hvad du vil, og begynde at tage beslutninger, og handle så du kommer der hen imod.

Sig ja til noget – og nej til noget andet

Når vi siger ja til nye aktiviteter, så glemmer vi ofte, at vi så også siger nej til noget andet. På grund af det begrænsede antal timer i døgnet, så vil enhver aktivitet du påtager dig, næsten altid eliminere en anden. Tænk over det når du ser på dit skema.

Ved hver aktivitet du foretager dig gennem ugen, spørg dig selv om der var andet du hellere ville gøre, og som bedre kan føre dig mod dit mål.
Ville du få mere ud af at motionere, end at se fjernsyn? Vil du hellere være sammen med dine børn, frem for at hjælpe en, alligevel, utaknemmelig bekendt?

Vær hele tiden bevidst i dine valg af aktiviteter. Eliminer ting du gør på grund af ”skulle” og ”burde”. Kun på den måde kan du blive en bevidst skaber af din egen fremtid, og du vil meget bedre kunne se hvordan du skal lave de nødvendige ændringer i dit liv.

Det kan godt være der er mennesker i din omgangskreds der hyler lidt, og kalder dig egoistisk, men det kan du godt leve med. Du skal leve dit liv, og de skal leve deres. Du skal selvfølgelig hjælpe andre mennesker alt det du kan, men det må ikke være på bekostning af dit eget.

Sørg for at samle dine aktiviteter

Multitasking er ikke så effektivt som man skulle tro. Der er meget mere effektive måder at kombinere og strømline aktiviteter, uden at afvige alt for meget på din vej mod dine mål.
For eksempel så er det ikke er særligt effektivt at tale i telefon og skrive en e-mail på samme tid. Det er til gengæld let nok at tale i telefon og gøre rent samtidigt. På den måde sparer du tid og er effektiv.
Nøglen til at samle dine aktiviteter på en effektiv måde er, at gøre ting der er koncentrationskrævende samtidig med ting du kan gøre mere, eller mindre pr. automatik.

Skyd genvej

Hvis du på nogen måde kan se, at du kan skyde genvej uden at skære ned på kvaliteten så overvej at gøre det. Overvej også om dine kvalitetsstandarder overstiger andres forventninger. Måske gør du tingene alt for godt.
Der er masser af ting man kan gøre for at skyde genvej i sit liv. For eksempel så overvej at bruge færdigsnittede grønsager til din mad, når du har travlt, automatiser dine arbejdsopgaver, så meget du kan, og ansæt eventuelt en havehjælp. Hvis du virkelig er på udkig efter disse genveje, så vil du begynde at kunne se dem overalt.

Jeg håber disse små tips kan hjælpe sig med en bedre og mere stressfri hverdag. En anden vigtig del mod at skabe et mere roligt og stressfrit liv er at blive bedre til at sige nej. Nej er nok et af de mest effektive værktøjer mod stress. Her er der lidt tips til dig, om hvordan du bliver endnu bedre til at bruge dette ligge magiske ord.

Hvordan håndterer du modstand?

Hvordan håndterer du modstand?

Hvordan motiverer du dig selv når du oplever modgang?

Det er ikke ret mange mennesker der er så heldige, at de aldrig oplever modgang og skuffelser. Måske føler du at du har haft mere end rigeligt af modgang. I denne tid er der mange mennesker der føler en masse modgang. Alt for ofte så føler vi at vi gør vores allerbedste – men uden at det giver det resultat vi håbede på.

Nogle gange kan det være, at du ikke selv lever op til det du havde håbet på. At du ikke føler du gør det godt nok. Når du virkelig ønsker at nå et bestemt mål, så kan skuffelser og det der kan se ud som fiaskoer virke virkeligt demotiverende.

Så hvordan får du så dig selv samlet op igen og kommer tilbage på sporet når dette sker? Hvordan finder du energien til at komme op på hesten igen?

Her får du nogle små mentale øvelser der kan hjælpe dig, dine coachees, medarbejdere, eller klienter.

1. Vælg at lære af dine fejltagelser og fiaskoer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er dine fejltagelser du lærer mest af. Uden dem ville du ikke vokse og få fremskridt. Spørg derfor dig selv, hvad der var der skabte de problemer du står overfor? Analyser situationen og se på det med åbent sind. Indrøm dine fejltagelser og LÆR AF DEM. Brug dem til at lave en strategi der gør at du – så vidt muligt – undgår disse ting i fremtiden.

Nogle gange får du feedback der viser dig at den rute du har valgt ikke er den rigtige. Og nogle gange har du måske haft tillid til en forkert kilde, eller også har du overset detaljer der kunne have sikret din succes. Prøv at gennemgå hele forløbet og lær af det.

2. Giv slip

Fiaskoer, fejltagelser og nederlag kan let får os ind  i en spiral af negativ tænkning. Og det kan af og til være svært at komme ud af denne spiral igen.

Prøv for alt i verden at undgå dette. Det er i orden at ærgre dig over at det er gået galt, at sparke til lidt møbler og rykke lidt i håret, men stop så.

Hvis du fortsætter så vil det ikke gøre andet end at dræne dig for energi – og forhindre dig i at kunne finde en løsning på problemet, så du kan komme videre. Hvis du har bevæget dig i en forkert retning der viser sig ikke at fungere – så se det i øjnene og led efter en anden vej/metode.

Nogen af de mest succesfulde mennesker har udviklet en evne til hurtigt at kunne vende opmærksomheden imod andre ting, når de møder nederlag. Det er meget bedre end at gå ind i selvmedlidenhed og selvbebrejdelser.

Det er jo netop derfor de er succesfulde. Jo mere man foretager sig jo flere forhindringer og udfordringer  møder man også. Jo stærkere du kører – jo mere modvind er der. Nøglen til succes ligger i hvordan man tackler disse forhindringer og modstanden.

Så frem for alt – bebrejd ikke dig selv. Gør noget ved det og kom så videre.

3. Gør noget godt for dig selv

Behandl dig selv som den helt du er. Du går efter dine mål og det fortjener ros. Giv dig selv en god belønning for dit mod og dit drive.

Denne selvanerkendelse kan hurtigt ændre din sindstilstand. Husk altid at behandle dig selv som en vinder før alle andre gør det. Positive belønninger er en effektiv måde at ændre adfærd på, og det kan du selvfølgelig også bruge på dig selv. Så bare kom i gang med at klappe dig selv på ryggen for det du er i gang med.

4. Søg rådgivning du har tillid til

Hvis du føler dig forvirret over dit nederlag, eller du har svært ved at finde grunden til det, så spørg andre til råds for at håndtere din modstand. Få feedback fra en du har tillid til. Der er ingen af os der kan komme igennem livet alene, og på trods af vores individualiserede samfund, så har vi alligevel behov for hinanden for at komme fremad i livet.

Hvis du har nogen du har tillid til som du kan søge råd hos – så gør det. De fleste af os bliver smigrede over at der kommer nogen og spørger os til råds. Vi kan alle godt li at der er nogen der har brug for os. Det er et tegn på respekt du giver dette andet menneske, og absolut ikke et nederlag for dig – selv om du måske kunne føle det sådan ved at skulle spørge. Det er netop tegn på styrke at have modet til at indrømme at her er der noget du ikke lige ved hvad du skal gøre ved.

Du kan hente mange uventede perler af visdom på denne måde. Når du står i det, så kan det være svært at se hele billedet, og der kan en udefrakommende, der kan se på det hele med klare briller, en super hjælp.

Dette er en af de mange grunde til, at vi alle behøver hinanden, og en af de gaver vi kan give hinanden som venner.

5. Vær taknemmelig

Det er en ældgammel metode at håndtere modstand på – men alligevel sandt.

Vi har alle sammen masser af ting vi kan være taknemmelige for. Det kan være vores familie, et godt helbred, vejret, en bil der kører godt, en bil der starter, eller en smuk dag. Du kan også være taknemmelig for din mad i køleskabet, et trofast kæledyr, eller en frisk brise i ansigtet.

Det er i alle tilfælde et faktum at jo mere fokuserer på de ting du er taknemmelig for i dit liv, jo mere positivt vil dit livssyn være, og derved reagerer verden mere positivt på din tilstedeværelse og dine mål.

Og når det gælder fejltagelser og forhindringer, så vær også taknemmelig for dem. Se dem som værdifulde elementer i din vækst og succes.

Hvis du lige nu synes det lyder besværligt, så prøv at tænke tilbage. Tænk over de store ting og problemer du har været udsat for i dit liv. Det kan være brud, opsigelser, nederlag og lignende. Rigtig ofte – eller jeg kan måske endda sige – som regel – så viser det sig senere at de har åbnet op for noget endnu bedre.  Så begynd at se dine nederlag som små velsignelser. Begynd at håndtere modstand på en helt ny måde.

 

Lidt visdomsord:

Det er lettere at ændre kurs på et skib der sejler – end det er at ændre kurs på et skib der ligger stille.

Trofaste venner – hvad er det? Det er dem der kommer til dig når alle andre går væk. Stop op og hold øje med de mennesker der går mod strømmen og kommer ind af din dør, når alle andre går ud. Det er de rigtige venner – den der elsker dig – uanset hvad.