Har du brug for en krise?

Har du brug for en krise?

Har du brug for en krise før du gør noget ved tingene? Mange af os har det sådan. Mange mennesker skal opleve en krise, før de gør noget aktivt ved deres situation.

Hvordan har du det?

  • Hvor dårlig skal din økonomi være, før du gør noget ved det?
  • Hvor vred skal din chef, kunde, lærer, partner osv. blive, før du gjort noget ved det projekt der er forsinket?
  • Hvor syg skal du være, før du gør noget ved dit helbred?
  • Hvor meget skal du komme dig, før du gør noget ved din vægt, og kommer i gang med motion?

Venter du til at du punkterer med 110 km/t på motorvejen, før du tjekker dine dæk?

Lige meget hvor du er i dit liv, og hvor meget succes du har, så er der altid til plads til forbedringer. Der er altid flere muligheder. Hermed mener jeg ikke at man altid skal stræbe efter mere, og mere. For på den måde lever man jo bare i en tilstand af konstant utilfredshed. Men har du det liv du virkelig ønsker dig?   Al den kærlighed, lykke, rigdom, og godt helbred som du ønsker dig?

If it aint broken – don’t fix it.

Eller lever du ud fra devisen om at hvis det ikke er i stykker, så er der ikke nogen grund til at gøre noget.

Tingene skal altså nå et kritisk punkt før du gør noget. Hvis du gør det, så kører du jo på en måde på autopilot. Her vil jeg tillade mig at indskyde, at det måske ikke altid er den bedste strategi.

Har du nogensinde ladet en pakke is ligge ude på køkkenbordet? Efter nogen tid begynder den at smelte. (ls= komme i krise). Hvis du først reagerer på krisen på dette tidspunkt, og kommer isen tilbage i fryseren, så er det for sent. Det ved du, hvis du har smagt is der er frosset ned igen efter det har været smeltet. Bvadr!!  Det er altså for sent at redde isen på dette tidspunkt. Sådan er det også med rigtig mange andre områder af vores liv. Hvis vi venter med at reagere til at tingene har nået kriseniveauet, så er det ofte for sent at gøre noget.

For eksempel med vores helbred. Selvfølgelig skal man ikke sige at noget er umuligt, men hvis du bare lader stå til med dit helbred, indtil du dør af det, så kan man roligt sige det er for sent.

Heldigvis er der i de fleste tilfælde en mulighed for at komme tilbage og for at rette op på tingene. Og man må også indrømme at kriser mange gange giver os noget endnu bedre, end det vi havde før.

Kriser kan gøre, at man kommer til at leve et liv man ikke ville have troet muligt. Men i rigtig mange tilfælde er det en skam, at vi først griber ind når vi står i lort til halsen. Det kan svare lidt til, at man hopper ud over en klippekant med en ubrugelig hjemmelavet flyver, mens man overbeviser sig selv om at man flyver, fordi man ikke har nået jorden endnu. Så langt så godt – tænker man.

Det kunne godt være en god beskrivelse af, hvordan mange mennesker håndterer deres liv. Så her vil jeg så spørge om skal du ramme jorden før du handler, og gør noget for at ændre  tingene til det bedre?

Har du nogle gange – ligesom rigtig mange andre mennesker – svært ved at motivere dig selv, før sagen bliver glødende varm? Så gør noget for at ændre det. Hvad med at sige ”Mit liv (eller hvad det nu er du vil ændre) er rigtig godt, og det kan blive endnu bedre, og jeg fortjener det!!”.

Hvad med at begynde i dag, f.eks. med at gøre noget ved dit helbred før en krise indtræffer. Måske dit forhold, eller andre ting som du har været lidt sløset med.

Hvad med at begynde med at tage dig af alt det i dit liv, der kan forbedres?

Beslut dig i dag for, at du fortjener det bedste liv du kan få, og at du kan begynde at forbedre tingene FØR de er blevet værre.

 

Så bare gå i gang med at lave de forbedringer du trænger til – Du er det værd.

 

Du har altid flere valgmuligheder

Du har altid flere valgmuligheder

Her er lidt selvcoaching

Eksempler på valgmuligheder du ofte glemmer du har ….

Ofte så har du  mange flere valgmuligheder end du lige umiddelbart selv kan se. Når jeg ser tilbage på de valg jeg selv har foretaget, og de valg jeg har hjulpet coachees med at tage, så kan jeg se at der klart har været mange flere valgmuligheder – Valgmuligheder som vi bare har overset i kampens hede.

Du kan lade denne liste være starten på at overveje dine egne valg lidt dybere. Hvilke valgmuligheder er det du overser du hele tiden? Hvilke valg kunne gøre en stor forskel hen imod din succes og lykke? Hvordan vil du kunne huske på at træde et skridt tilbage et øjeblik, for at overveje alle valgmulighederne?

Næste gang du skal tage en beslutning så tænk over om du skulle:


Du kan vælge bare at give slip 

Du behøver ikke altid at foretage et valg mellem A og B. Nogle gange så vælger vi simpelthen bare fordi vi er bange for at gå glip af noget, og fordi vi er bange for at kunne komme til at ærgre os senere. Sælgere og marketing bruger dette meget. Med at sætte deadline og stress på beslutningerne. KØB NU – og spar…..  Du kunne også lade være med at købe og spare endnu mere.

Du kan vælge at konfrontere dine overbevisninger med fakta 

Kan du se de underliggende overbevisninger der afholder dig fra at se valgmulighederne i et bredere perspektiv? For eksempel ”Jeg bliver nødt til at gøre det perfekt, for ellers bliver XX skuffet”
Måske var dette sandt på et tidspunkt i dit liv, men tjek lige med dig selv om det stadig er tilfældet.

Du kan vælge at se spillet du er med i, og vælge at ændre reglerne

Spiller du med i et spil, eller en rutine som du egentlig ikke bevidst har sagt ja til? Offer/Hjælper, eller overhund/underhund eller lignende spil?
Hvis dette alligevel ikke er det spil du gerne vil være med i, hvilken adfærd kan du så vælge? Vælge at gå efter noget større? Vælge noget mindre, eller simpelthen vælge noget andet.
Nogle gange når vi er kørt fast i at vælge mellem mulighed A og B (et job, en date, en ferie og lignende), så kan grunden til at vi har svært ved at beslutte os, være at begge muligheder giver mindre end vi egentlig ønsker os.

Spørg dig selv hvad du virkelig ønsker dig, og læg så mindst tre yderligere muligheder på bordet.


Du kan vælge at støtte andre i at gøre det på deres måde 

Hvor ofte bruger du en masse tid på at irriteres over, at andre gør tingene på en anden måde end din? Hvad nu hvis du lod være med at prøve på at manipulere dem i din retning, og så bare støttede dem helhjertet i deres egen måde af få tingene gjort på?
Sørg for at komme til at kende dine medarbejderes og kollegers personlighed gennem DISC, Myers-Briggs, eller Enneagrammet, og lær hvordan de forskellige personligheder arbejder og reagerer.

Du kan vælge at indrømme din egen uvidenhed, eller manglende erfaring 

Husk at det er i orden at bede om hjælp til at tage en beslutning, og at du normalt ikke behøver at gøre alt alene.

Du kan vælge at bede om en time-out og få lidt perspektiv 

Hvor mange beslutninger haster så meget? Ikke ret mange når man virkelig ser efter. Hvis du kæmper med at beslutte dig så giv dig selv en lille pause. Sov på det, eller gå en tur, tal med en ven eller coach, eller gør det der slapper dig af. Jo mere du prøver at presse et svar frem i dig selv, jo sværere er det.
Slap af og find ud af hvad der virkelig betyder noget for dig.

Du kan vælge at finde sin egen sandhed 

Læg mærke til når du har svært ved at vælge mellem ”Måder at undgå at sige A på” og ”Måder at komme uden om B på” og en ”Måde at manipulere (motivere) C på”, så er der jo også en mulighed for at sige ”Min sandhed hedder D”.

Du kan også vælge at sige til sig selv at sådan er tingene bare

Dette kraftfulde valg er altid til stede. Hvornår er en accept af tingene nok for dig til at få fred i sindet?
Visse ting kan man bare ikke ændre, og man kan slide sig selv op ved at prøve på det.

En central tanke i buddhismen er at en af årsagerne til lidelse er MODSTAND. Måske er det en gang en god ide bare at give slip og acceptere at sådan er tingene.

 

 

 

Coaching – Vær mere urealistisk

Coaching – Vær mere urealistisk

Alle vi mennesker får nogle gode ideer fra tid til anden. Ikke kun under coaching. Af og til så kommer der nogle meget store og fantastiske ideer frem i vores hoveder. Ideer der måske kunne blive til noget kæmpestort.

Men hvis du er som de fleste mennesker, så kommer den lille indre kritiker frem – hopper op på din skulder og hvisker dig i øret om alle de ting ved denne plan, der slet ikke kan lade sig gøre. Hvis du fortæller om ideen til andre, så kan du også meget vel risikere at de synes at ideen er et luftkastel.

Så ofte bliver din fantastiske ide hurtigt arkiveret lodret, som værende skør, alt for ambitiøs, og selvfølgelig urealistisk. Og du tænker ”Hvordan kunne jeg da også komme på en så vild idé?”. Det ville da aldrig kunne gå”.

 Lad os lige se lidt nærmere på begrebet UREALISTISK.

Coaching gør urealistiske ideer realistiske

Var det realistisk at John F. Kennedy i de tidlige 60’ sagde at USA i løbet af 10 år ville have en mand på månen? Før da var det en meget almindelig talemåde at sige at ”Det er lige så urealistisk, som at komme til månen”.

Hvis jeg for 15 år siden havde sagt til dig at millioner af mennesker ville sende elektronisk post til hinanden, og at vi ville gøre masser af forretninger over nettet, ville du så ikke have sagt til mig at det var urealistisk? Eller hvad nu hvis jeg havde sagt, at der ville blive sendt milliarder af sms hvert år.

Var det den gang realistisk at tro, at man kunne klone dyr, og få nøjagtige kopier af, for eksempel får. Eller at man du kan forudsige sygdomme via DNA?

Du må indrømme at tidligere så ville sådanne ideer, have været dømt ude som helt urealistiske. Og alligevel så er de nu en meget stor del af vores hverdag. Prøv bare at tænke på, hvor mange af de ting du har i dit liv i dag som var utænkelige – bare da dine forældre var unge.

Udviklingen går hurtigere og hurtigere – hvilke ”urealistiske” ting ser vi mon i årene fremover?

Hvordan blev alle disse ”urealistiske” ting alligevel gjort ”realistiske”?

Det var ene og alene fordi nogle mennesker var modige nok til at tænke udenfor de normale rammer og turde tænke STORT. Meget stort endda. Ofte ved brug af coaching Og så havde de vedholdenheden til at få disse visioner gjort til virkelighed – uanset modstanden. Helt sikkert med god coaching fra folk omkring dem.

Tænk lidt over det, og prøv at tænke på, om du har haft (eller har) nogle ideer du har opgivet som urealistiske? Eller mål som du tøver lidt med – netop fordi du, eller dine omgivelser, har besluttet dig for at de er urealistiske.

Tips til at få “urealistiske” ideer

Her får du nogle små coaching tips og inspiration til at få dine ”urealistiske” visioner og drømme gjort til realitet.

Du ville slet ikke have fået ideen, hvis ikke du havde kapaciteten til at gennemføre den, og gøre den til virkelighed.

Den spirituelle version er at Universet ville ikke bruge energi på at give dig en ide hvis ikke du havde potentialet til at gøre den til virkelighed. Hvis du foretrækker den mere “jordnære” forklaring, hvorfor skulle din underbevidsthed komme frem med en ide, og så stoppe der. Ideen er jo tegn på at frøet er inde i dig, og så er det op til dig at lade det vokse. Akkurat som det kan virke urealistisk at et lille agern, kan blive til et flot egetræ, så du også lade ideen vokse. Så vokser du også med opgaven, og med den rette coaching så er du hurtigt på vej.

Det kan være du siger ”Det har jeg slet ikke viden til”. Nej – selvfølgelig ikke, men det kommer. Bill Gates vidste heller ikke alt om hvad Microsoft ville blive til, da han begyndte med sit lille MS-DOS styresystem i garagen. Han lærte også hen ad vejen, og voksede med det.

Der er ingen der har sagt at det skal være let. Det kan tage mange år at gøre dine ideer til virkelighed, og der kan komme mange tilbageslag hen ad vejen. Det er så der du skal have styrken til at holde ved, og tro på din ide. Så kommer din succes også til sidst.

En positiv attitude er dit fundament for succes.

Du kan kun opnå noget ekstraordinært hvis du har en dynamisk og positiv attitude, og en stærk tro på dig selv og dine evner. Hvis du ikke har det, så kan du bruge coaching til at få denne tro på dig selv, og den målrettethed du har brug for.

Forvent ikke at andre kan se det fantastiske i din ide.

Det kan godt være du kan visualisere din ide i 4K kvalitet, med surround sound. Det er din egen personlige vision, men mist ikke modet hvis andre (selv ikke dine nærmeste) ikke får julelys i øjnene, når du fortæller om din ide. Det vigtigste er, at du kan se ideen og at du tror 110 % på den. Og at du ikke mindst kan føle den rette kilderen i maven når du tænker på den.

Einstein sagde, at hvis han viste en ide til nogen og de så sagde at den var god, så droppede han den. Så var ideen ikke innovativ nok mente han. En professionel coach ville aldrig skyde en ide ned.

Entusiasme er vigtig.

De helt store mål bliver nået af dem der virkelig brænder for det. Kan dit mål virkelig ophidse dig, og fyre op under din motivation? Hvordan har du det når du skal fortælle andre om dit mål eller ide? Hvis du bare en lidt smålunken omkring det, eller hvis du bare gør det for pengenes skyld, så er min forudsigelse at du ikke når målet.

Det samme gælder, hvis du prøver at nå et stort mål som andre har sat for dig – og som du ikke har hjertet med i. Så kan du meget let få dig en skuffelse.

Vedholdenhed får tingene klaret.

Selvfølgelig er vi alle topmotiverede lige i starten. Men vi mennesker elsker nyt, og derfor kan du let miste pusten lidt henne af banen, når dagligdagen og udfordringerne kommer. Og som det gælder ved alle “urealistiske” mål, så er det hele ikke altid sjov og ballade. Du træder jo oftest en helt ny sti, og der er ikke en vejviser, eller manual du kan slå op i under ”fejlfinding”.

Der vil helt sikkert komme hårde tider, men husk at alt bevæger sig i bølger. For der vil også komme andre tidspunkter, hvor du vil have denne fantastiske følelse af tilfredsstillelse ved at have gjort noget helt nyt. Noget som ingen andre har gjort før.

Så hvis du virkelig tror på din ide, så vær vedholdende i det lange løb – uanset hvor langt dette løb er. Måske skal der ændres lidt på kursen, men at opgive er simpelthen ikke en af mulighederne. Det er med denne holdning du kan opnå det ”uopnåelige”.

Din dagligdag kan virke ret ordinær.

Men lad dig ikke snyde af det. Når du ser på hvordan andre har nået ”urealistiske” mål så vil du se, at de består af det man kalder “Akkumuleret indsats”. De består altså af en lang række – øjensynligt – ordinære opgaver, som tilsammen giver noget ekstraordinært.

Der er ikke nogen af opgaverne der er specielt spektakulære, men med denne vedholdende og målrettede indsats, så er personen nået frem til sin urealistiske destination.

Du kan heller ikke bestige Mount Everest, med et enkelt hop.

Der er ingen 100% garanti. Men med coaching stiger % satsen for garantien.

Når vi ser på disse urealistiske mål, så må vi også være realistiske og huske på at der er en mulighed for at du ikke når dit mål. Selvfølgelig er der det.

Det kan være du helt fejler – men så lærer du af det, og du vil have endnu lettere ved at opnå et andet ”urealistisk” mål. Det kan også være at målet ser helt anderledes ud end det du havde forestillet dig. Men hvad så? Det kan jo stadig være noget fantastisk der lige pludselig viser sig. Og du kan stadig være ovenud stolt af dig selv når du.

 

Så hvis du mener at du har en ide der kan forandre verden til det bare, tidoble din indkomst. Mener du at du kan komme op med en ide for dig selv, eller dit firma der kan være millioner værd? Har du en ”urealistisk” ide om en service eller et produkt – så kom i gang.

Ligegyldigt hvad din store drøm er, så lad være med at bekymre dig om, om den er urealistisk. Hver eneste dag er der mennesker der når ”urealistiske” mål.

Som Thomas Edison sagde: ”Hvis vi alle gjorde de ting vi havde kapacitet til, så ville vi overraske os selv”.

 

Amøbe Teorien

Amøbe Teorien

De fleste der kender lidt til coaching er enige i at effekten af coaching er helt fantastisk. Det er helt sikkert umagen værd, og noget man virkelig skal gøre meget mere brug af.
Det er klart at næsten alle gerne vil være med til, at deres medarbejdere og deres klienter får en dagligdag, der gør dem til mere effektive og afbalancerede mennesker.

Problemet med dette er så bare, som med så mange andre teorier, at få det bragt videre ind i ens dagligdag. Et af problemerne er den grundopfattelse de fleste ledere/coaches (ledere/coaches skal ses i den bredeste forstand) har om mennesker, og om hvad der motiverer dem.
I vore forsøg på at ændre andres adfærd bruger vi tit det jeg kalder Amøbe teorien.

Du husker nok at en Amøbe er et lille enkeltcellet slimdyr, som mange af os har studeret i biologitimerne.
Det er meget let at ændre en Amøbes adfærd, Vi kan enten prikke til den med en nål for at få den til at flytte sig, eller også kan vi få den til at bevæge sig i en bestemt retning ved at give den sukker.

Motivation på Amøbe niveau

Nåle og sukker fungerer rigtig godt med amøber, og de vågner aldrig op en morgen og siger ”I dag vil jeg ignorere sukkeret”.
Nej – dag efter dag vil de reagere som vi forventer på de stimuli vi giver dem, og bevæge sig forudsigeligt.

Denne gode og brugbare teori er blevet beskrevet af både Pavlov, Watson, og Skinner. Problemet er så bare at denne amøbe teori er blevet en motivations og ledelses teori mange steder. Meget ofte så prøver ledere og coaches at frembringe ændringer hos mennesker ved at prikke til dem, eller ved at give dem en belønning.
Dette gælder jo også i mange andre af livets forhold blandt andet som forældre, og i partnerforhold. Man ser også disse teorier brugt, i mere eller mindre avancerede afskygninger, i salg og markedsføring.

De fleste psykologer har forladt denne teori, som egentlig hedder adfærdspsykologi, på grund af at de gjorde den fantastiske opdagelse at mennesker er mere komplicerede end amøber. Tak for det…..
Det er uheldigt at se at mange ledere, og coaches STADIG arbejder som om de ikke har gjort en tilsvarende opdagelse. Man ser endda mange moderne coaching bøger der arbejder ud fra adfærdspsykologi i sin reneste form.

Hvorfor virker teorien ikke?

Du kan være helt sikker på at brug af amøbeteori i forbindelse med coaching ikke vil give dig de resultater du håber på. Her er nogen af grundene:

Der kommer ingen langtidsvirkning af amøbe teorien. Så snart stimuli ophører, så ophører adfærden også.

Mennesker er klogere end amøber (har dog oplevet eksempler på det modsatte også), og vi lærer hurtigt at få belønning uden at udføre nogen handlinger. Mange af os har lært hvordan man får gode karakterer i skolen, uden at læse meget. Mange organisationer er også fulde af medarbejdere der er mestre i at se effektive og produktive ud, uden at yde noget af væsentlig værdi til organisationens udvikling. Organisationen motiverer dem simpelthen ikke til det.

Amøbe teorien fjerner muligheden for at mennesker bliver selvkørende og selvkorrigerende fordi de hovedsageligt reagerer på stimuli. De styrer ikke selv mod et synligt mål, og arbejder ikke efter fælles værdier de kan forholde sig til.

Amøbe teorien svækker mennesker hver gang den bliver anvendt, fordi den vænner dem til at kun udføre handlinger når andre beder dem om det. Det er perfekt når vi ønsker passive, og ikke-tænkende zombier, men dræbende hvis vi forventer initiativ, innovation, risikovillighed, og kreativitet.
Amøbeteorien eliminerer muligheden for at mennesker bliver selvgenererende fordi deres ambitioner og initiativ bliver dræbt på grund af at alle uautoriserede initiativer og ideer bliver forhindret.

Al opmærksomhed bliver rettet mod de handlinger der sikrer at man ikke bliver prukket til, eller rettet mod handlinger der leder til øjeblikkelig udløsning af en belønning.
Den øjeblikkelige effekt af belønninger bliver dyrket, men opbygning af en langvarig kompetence og loyalitet bliver forhindret.

Listen af grunde til amøbe teorien ikke virker kan fortsætte, og du kan sikkert komme med ligeså mange.

Ingen bryder sig om at blive manipuleret med, hverken åbenlyst, eller i det skjulte og det er hvad amøbeteorien er – nemlig manipulation.

Hvad gør man så?

De fleste kan godt se begrænsningerne i amøbeteorien, men ikke desto mindre så er det den, mange af os arbejder med i mange tilfælde. Specielt i pressede situationer.
Det kræver en masse disciplin og lang træning af ledere og coaches, at holde fingrene helt væk fra amøbeteorien, og i stedet tage en alternativ teori i anvendelse.

Hvad skal det så være for en teori? Det skal i alle tilfælde være en teori og menneskeopfattelse der er meget mere effektiv til at kunne frembringe den virkning af coaching som vi ønsker.

Denne alternative teori skal respektere mennesket, og fleksibel nok til at kunne omfatte de store forskelle der er i mennesker. Den skal give coachen mulighed for at forstå sine coachees, samt designe og gennemføre et coaching program der resulterer i den ønskede langtidseffekt.

Den væsentligste del af den teori som jeg vil foreslå vi bruger, baserer sig hovedsageligt på noget vi kan kalde ”Fænomenologi”.
Den siger at det ikke er begivenheder, kommunikation, eller stimuli der leder til adfærd. Det er den måde hvorpå det enkelte individ fortolker disse begivenheder, kommunikation, eller stimuli der leder til en bestemt adfærd eller handling.

Mennesker ser ikke verden som den er, men som de selv er.

Jeg ved godt at det hele bliver meget mere kompliceret nu, end hvis vi kunne bruge amøbeteorien, men hvis vi skal have resultater som coaches er det nok nødvendigt at gå bort fra amøbeteorien.

En lille historie

For at klarlægge dette endnu mere for dig, vil jeg prøve at komme med et lille tænkt eksempel.

Forestil dig tre mennesker der kommer til den samme fest. Det er en typisk fest med musik, mad, drinks, og en masse mennesker er taler sammen.
Det er her vigtigt at forstå, at selv om adfærden hos de tre gæster vi her beskriver er forskellige, så er det ikke omgivelserne der er forskellige. Hver gæst reagerer ud fra sin egen virkelighed, eller fortolkning af det han mener er virkeligheden.

Den første gæst der kommer, er en kunstner der har solgt et billede til den familie der holder festen. Hvad er det første kunstneren gør? Han begynder at kigge efter hvor billedet er placeret, og undrer sig højlydt over at placeringen ved siden af døren ind til toilettet.

Den anden gæst er en alkoholiker. Du kan sikkert forudse at hans første handling er at finde ud af hvor drikkevarerne er placeret. Ligesom hos den første gæst så bliver alt andet omkring ham sat i baggrunden – De andre gæster, maden, og musikken. I hans verden er drikkevarerne det primære lige nu.

Du har måske behov for lidt mere forestillingsevne for at kunne følge den næste gæst. Han er dybt forelsket i en pige han skal møde til festen. Prøv selv at huske en forelskelse, og en gang hvor du ser din elskede dukke op?
Det er som om tiden står stille – lyde og alle andre indtryk dæmpes ned. Den elskede fremstår som hun/han var badet i spotlys.

Alle handler ud fra deres EGEN virkelighed

Det er vigtigt at du har denne grundforståelse af menneskers fortolkning af verden. Forstår du det vil du have meget lettere ved at coache og hjælpe andre.
Hver persons handlinger var helt i overensstemmelse med den fortolkning han foretog. De handlede ud fra DERES virkelighed.

Det er dit job som coach at forstå din coachees billede af verden, og den struktur af fortolkning din coachee bruger. Dernæst skal du i partnerskab med din coachee ændre denne struktur således at de handlinger der sker fremover også fører til det udbytte som I gerne vil frem til.

Hvis du skulle have coachet disse tre gæster i det at gå til fest, så kunne du jo nok ikke med held have brugt samme strategi overfor alle tre.

Du skal lære det korrekte “SPROG” din ansatte/coachee/klient taler

Du skal som coach, så at sige lære din coach det korrekte ”sprog” til opgaven. Som første trin i alle tilfælde.

Vi kan ikke læse et kort hvis vi ikke kender ”sproget” og “symbolerne”. Du kan ikke beskrive følelser hvis du ikke kender til følelsernes sprog. Du kan ikke kommunikere effektivt uden at vide, hvad det er du skal lytte efter.

At lære din coachee et nyt ”sprog” er dog ikke nok. Det andet vitale element du som coach skal tilføre, er træning der sikrer at det nyindlærte bliver en permanent del af coacheens fortolkningsmønster.

Ingen kan lære at køre en bil ved at lære ”bilens sprog” såsom brug af pedaler, rat, gear, og færdselsloven.
Efter at have lært ”sproget” så må man ind bag rattet og bruge mange timer på træning. Det er kun via denne kontinuerlige og fokuserede træning vi bliver kompetente bilister.
På den anden side så er træning heller ikke nok til at kunne køre bil på en ordentlig måde. Vi ville være prisgivet hvis noget går galt, eller når vi møder andre biler.

Hvis vi skal overføre vigtigheden af det korrekte ”sprog” og træning til coaching så er ”sproget” det der sikrer at coacheen bliver selvkørende, og selvkorrigerende. Træningen er den der sikrer at coacheen også på længere sigt er effektiv og balanceret person. Eller hvad nu formålet med coachingen nu måtte være.

Når du sidder og læser dette så tænker du sikkert på, hvor mange forsøg du har gjort for at forbedre, og hjælpe andre – og som er slået fejl.
Der kan selvfølgelig være mange grunde, men en af dem kunne være at du har prøvet at tage Amøbe teorien i anvendelse. Du har muligvis forsøgt at bruge belønning eller straf i en eller anden grad.
Måske du vi leveret et ”sprog” der var utilstrækkeligt, eller som ikke passede til situationen, således at adfærden blev anderledes end du ønskede.

Du kan lære meget mere om dette på vores Coach Kursus og Master Coach uddannelsen.

Typiske Coaching fejltagelser

Typiske Coaching fejltagelser

Selv om vi coaches er fantastiske, så er der også en masse faldgruber og muligheder for at lave fejl. I de kommende nyhedsbreve vil jeg kigge nærmere på nogen af de mest typiske coaching fejltagelser.

Coachen er for ”støjende”

Nogen coaches er for ”støjende” – Ikke med hensyn til deres stemmeleje, men på grund af at de er afhængige af at være på. Det kan skyldes deres selvtillid (manglende) og at de derfor er afhængige af at deres coachee gør fremskridt. Derved kommer der alt for stort pres på coacheen. Dette ser vi meget ofte hos coaches der lige er færdige med deres coachuddannelse.

Coachen konkurrerer med coacheen om taletiden 

Løsningen er at lade din coachee være som de er og nyde det, og ikke bruge den til at tilfredsstille dit eget behov for bekræftelse.

Kommer med råd råd alt for tidligt

Når føler du ”ved” du har det perfekte råd for coacheen og derfor afbryder for at aflevere det, så bliver det sandsynligvis ikke hørt ordentligt.

Husk at din coachee har behov for at fortælle og på den måde bearbejde sine udfordringer/problemer (og blive hørt) før de er åbne overfor dine råd og forslag til løsninger.

Spørg dig selv : ”Hvorfor har jeg så travlt med at komme med mine tips, løsninger, og gode råd?”

Dette er et generelt problem med coaches – De har for travlt med at få løsninger igennem. Grunden til det er jo at jo man så gerne vise sit værd som coach.

Hav tålmodighed

Dine coachees giver dig normalt mange mulige måder at løse problemerne på igennem det de fortæller. Det er vigtigt at du som coach har tålmodighed og ikke går efter den første mulige vej til løsningen du ser.

En typisk coaching fejltagelse er at du begynder at tale for tidligt, så vent. Lad din coachee fortælle, og find det helt rigtige tidspunkt hvor du kan komme med dine betragtninger.

Du vil kunne høre når det er det rette tidspunkt fordi din coachee vil blive mere stille og se afventende på dig.

Coachen begynder at diagnostisere psykiske tilstande

En coach er ikke terapeut eller psykolog. Som sådan arbejder coaches ikke med nogen der lider af:

  • Misbrug af nogen art
  • Depressioner
  • Paranoia
  • Skitsofreni
  • Psykoser  
  • Osv.

Arbejder med den forkerte type coachee

Som coach vil du ikke være god til alle typer coachees. Mange siger godt nok at man kan coache alle – men det er ikke korrekt. Du kan ikke arbejde ordentligt med coachees du ikke kan lide, eller som har en livsopfattelse der ligger meget langt fra din egen.

Du kan heller ikke arbejde ordentligt nogen der ikke ser den værdi du som coach kan tilføre dem. Brug din energi på noget mere positivt og på nogen der værdsætter det du laver. Arbejd heller ikke med coachees der har behov der ligger ud over det du er kompetent til at hjælpe med. Sørg for altid at have kolleger der kan tage sig af disse typer coachees.

Prøve at coache personer der ikke kan coaches

Nogle mennesker ønsker dybest set simpelthen ikke at ændre på måden de lever på, og måden hvorpå de gør tingene.

Det er helt fair at have denne livsholdning, og man er selvfølgelig lige så godt et menneske at den grund. Måske skyldes det at de er på et bestemt sted i deres liv hvor de ikke har overskud eller lyst til at ændre på noget som helst. Det må du acceptere – også selv om du klart kan se at coaching ville kunne hjælpe personen til at få et endnu bedre liv.

Coacher alle på samme måde

Som coach behøver man ikke være en kamæleon, men det er vigtigt at du tilretter din coaching til hver enkelt coachee. Du beholder selvfølgelig din egen stil, men du skal bruge de værktøjer, og de strategier der opfylder lige netop den aktuelle coachees behov lige nu.

Nogen coaches har den lidt arrogante holdning at ”sådan er jeg – tag mig eller lad være”.

Tager ansvaret for coacheen 

Vi skal tage fuldt ansvar for den coaching vi leverer, men aldrig tage ansvaret for coacheens succes. Det er 100 % deres eget ansvar.

Nogen coachees ønsker at du skal styre deres liv, og løse deres problemer. Det må, og skal du IKKE gøre.

På den anden side så skal du heller ikke skabe for stor en afstand. Giv en hjælpende hånd med støtte og opbakning når din coachee står overfor en stor udfordring, eller et stort problem. Du må bare ikke gå over stregen.

En meget god måling på om du begår en coaching fejltagelse og tager for meget ansvar når du coacher, er om du er træt efter sessionen. Hvis du er det, så tager du for meget ansvar.

Tænker lineært

Lineært tænkende mennesker ser livet, vækst, og succes som en logisk rækkefølge af A til B til C osv.

Du ved du tænker lineært, hvis du prøver at påvirke dine coachees til at følge din egen normale rækkefølge, eller hvis du mener at dine coachees skal gennemgå bestemte trin for at få succes. Denne strategi er ikke særligt effektiv i en verden der bliver mere og mere kaotisk.

Tip: Løs op og lær om flow, synkronicitet, synergi, og lignende.

Taler TIL og ikke MED coacheen er også et typisk coaching fejltagelse

Nogle mennesker (coaches) taler generelt TIL deres medmennesker, i stedet for at opretholde en naturlig tovejs kommunikation og tale MED dem. Disse coaches er normalt ikke opmærksomme på det, før nogen siger det til dem. Fra tid til anden er det en god ide at spørge dine coachees, hvordan de føler du kommunikerer med dem.

Dette er en af grundene til at det er en god ide som coach at have en mentor coach. Altså at man som coach selv har en erfaren coach til at hjælpe med sin egen udvikling.

Du forventer for lidt af sine coachees

Du ved ikke hvor meget din coachee kan klare i en bestemt sag, før du har spurgt godt ind til det, og udfordret hende/ham. Det er rent faktisk en typisk coaching fejltagelse at forvente for LIDT af din coachee. Du skal hele tiden afprøve og overskride grænserne, for at kunne udvide dem. Det er jo det coaching handler om – at få folk til at præstere mere end de selv tror de kan – uden at overanstrenge dem.  

Du kan eksempelvis fordoble eller tredoble målet, og se hvilken respons du får fra din coachee.

I nogle tilfælde så skal du, i første omgang, ikke tage nej for et svar, hvis du har en fornemmelse om at din coachee har meget mere i sig, end det hun/han selv ser. Spørg stedet HVORFOR hun/han siger nej.

Du skal presse, men på den rigtige måde, og under alle omstændigheder skal du coache på, hvorfor du får en afvisning eller et modforslag. Du skal kunne tåle en afvisning, og coacheen må ikke føle at du bliver irriteret over en afvisning, for så bliver Jeres samarbejde sat væsentligt tilbage.

Husk at det er en coachee du arbejder med. Ikke dit barn eller en god ven. Det er dit job at forvente og bede dem om at opnå mere end de er vant til, for ellers er der jo ikke nogen idé i at have en coach. Men husk også at det trods alt er coacheens dagsorden i kører efter. Hun/han har altid lov til at sige nej, eller komme med et modtilbud.

Lad os tage det eksempel, at din coachee er en sælger der har meget svært ved at foretage uopfordrede opkald til nye kundeemner. Hun har virkelig svært ved at overvinde den barriere og er gået helt i stå. I har talt frem og tilbage om denne barriere, og nu skal hun til at prøve og overvinde den – med din støtte.

Du kunne så sige følgende: ”Jeg foreslår at du i næste uge, indtil vi mødes igen foretager 30 uopfordrede opkald til kundeemner”. Hendes reaktion kan meget vel være ” Er du tosset!!! Det kan jeg slet ikke, men jeg vil godt påtage mig at lave 10 opkald, indtil vi mødes igen”.

Så har du alligevel fået din coachee til af flytte sig fra 0 til 10. Selvfølgelig skal du spørge ind til hvorfor hun kan lave 10 og ikke 30, og så måske prøve flytte hegnspælene endnu mere senere.

Din coachee kan måske godt blive lidt overrasket og irriteret over det du kræver, men alligevel vil hun inderst inde også føle sig stolt over den tiltro du har til hende.

Opnår hun så ikke de 10 opkald i har aftalt – men kun fem – så er det jo stadig en fremgang, og du kan så coache på hvordan I kan gøre det endnu bedre i næste uge.

Presser sin coachee for hårdt 

Hvor hårdt kan du så presse din coachee? Det kan være svært at vide, men her er der nogle indikatorer.

Der er nemlig en chance for at du presser for hårdt når:

  • Du føler dig træt efter hver coaching samtale.
  • Coacheen gør kraftigt modstand når du udfordrer.
  • Du er overbevist om at din måde er den smarteste.
  • Du er frustreret over din coachees langsomme tempo.
  • Coacheen går i stå i sin udvikling.
  • Du bliver gal, ophedet, eller rethaverisk under samtalen.

Løsning? Tal med coacheen om det eller/og træk dig lidt tilbage. Lad coacheen styre coachingen lidt mere, og lad hende/ham fortælle hvordan hun/han gerne vil coaches.

Dette var første del af serien med coaching fejltagelser.